Først fik vi lov til at køre i Charles' fede Mercedes, og det tror jeg far ret godt kunne lide. Han sagde, at den havde en stor motor, og han kørte lidt stærkt i den. Det var ret sejt, at taget kunne tages af og på - bare ved at trykke på en knap...
Bagefter var vi ude og sejle i Charles' fede båd, Søhesten. Det var en ret god dag.
Søhesten var cirka 60 fod lang, og den var godt nok sej. Den var vist lidt større - eller meget større - end den båd, som vi engang havde i Grønland. Vi sejlede ud til nogle øer, Isles of Shoals, der ligger ud for New Hamsphire og Maine. En af øerne, Star Island, skulle der være spøgelser på, men vi gik ikke i land.
Man kunne styre båden 3 steder fra: Inde fra kahytten, på toppen af båden og på agterdækket.
Vi sejlede ind til byen Portsmouth for at spise nede på havnen. Det var en ret hyggelig havn, og maden var også ret god. Vi har fået en masse god fisk her. Far fik sværdfisk, og mor fik hummer. Og vi fik allesammen dybtstegte hjertemuslinger og rejer. Charles har lige købt en hjertemuslinge-fabrik i dag.
Udsejlingen fra Portsmouth var ret flot - prøv også at se månen! Da vi kom hjem til strandhuset, gik Gustav og far i vandet.
Tusinde tak for en super dejlig dag, Charles :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar