Mor og far havde en overraskelse til os - vi skulle i Canadas vidunderland, som er ligesom Tivoli, Bakken og et vandland tilsammen! For første gang i ferien, satte mor vækkeuret til, for vi er begyndt at sove lidt længe allesammen (og vi går også sent i seng). Det var et vildt, vildt stort område, og jeg prøvede nogle af de højeste og længste rutsjebaner!! Der var så mange, at vi slet ikke kunne nå dem allesammen, selv om vi var der fra kl. 10 om morgenen til kl. 8 om aftenen.
Der var også den SEJESTE kæmpe 3D biograf med SVAMPEBOB FIRKANT. Man skulle spændes godt fast i sæderne, og de bevægede sig også rigtigt meget under filmen!! Det var super fedt.
Der var et kæmpe stort vandland også, og jeg prøvede alle vandrutsjebanerne sammen med far, undtagen 1. Det var vildt skægt. William og jeg fik en kæmpestor hotdog, hvor pølsen var 1 fod lang, og det er det samme som 30,48 centimeter! Var den lige stor...
William og jeg var ret trætte efter den dag, for vi havde bare løbet rundt i 10 timer. Vi faldt vist ret hurtigt i søvn, mens mor og far kørte de sidste 60 km til Toronto om aftenen.
Prøv at se her: http://www.canadaswonderland.com
Og kære alle - tusinde tak for jeres skønne, skønne mails. Vi har sjældent internetforbindelse, og derfor er det svært for os at få svaret så hurtigt som vi gerne ville. Men det er så dejligt at høre fra jer, så skriv endelig!! Kærligst, Christian & Lotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar