Vi kørte lidt væk fra ruten, op til en indianerlandsby (Gitlaxt'aamiks - The Nisga'a) ved Nass River og en vulkan og en masse lava. Den havde været i udbrud for 200 år siden, og det er først nu at der begynder at vokse grønt på lavaen igen. Vi så også en bjørn på lavaen. Gustav fik et stykke af lavaen i skoen, og jeg tog 3 stykker lava med hjem. Indianerne bor ikke i tipier mere men i almindelige huse, men de har stadig totempæle.
I en forladt landsby med gamle, tomme, faldefærdige huse fandt vi denne her bygning - vi troede det var en gammel lade, men ved I hvad det var? En gammel ISHOCKEY-HAL. Der var bare betongulv inden i, og så kunne de hælde vand på gulvet så det frøs om vinteren. Den var helt faldefærdig, og har vist ikke været brugt i mange, mange år. Godt, at William ville kigge lidt nærmere på den.
Og så var der også et ret flot vandfald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar