Om os

Mit billede
Hvis du gerne vil følge lidt med i vores liv og færden på vores længere rejser, så klik ind på vores blogs :) Mange kærlige hilsner Gustav & William

tirsdag den 31. maj 2011

Oversvømmelse & Jepsi Pepsi

Vi troede det ville blive meget koldere i Prince Rupert og i det område, men det er faktisk blevet meget varmere, så nu render vi rundt i korte bukser. I Smithers boede vi lige ved siden af en flod, og campingpladsen havde været lukket dagen før vi kom, fordi de var bange for oversvømmelser. Vandet var også lidt højt, og vandet i floden løb virkeligt hurtigt. Vi fik at vide, at en træstamme, som kom flydende og ramte en anden træstamme, kunne flyve med 45 km i timen ind på land. Så skal man nok ikke lige være der, hvor den rammer. 





De har nogle sindssygt lange tog herovre. Gustav talte op til 106 vogne på et eneste tog, og han nåede ikke engang at tælle alle vognene fra starten. Jeg har fundet på et nyt ord: JEPSI PEPSI. Det betyder "ja" på Williamsk. Og INGEN PEPSI betyder "nej". Og se - de har også McDonalds herovre, og de hepper også på Canucks. 

mandag den 30. maj 2011

Lava i skoene - og bjørn på lava

Vi kørte lidt væk fra ruten, op til en indianerlandsby (Gitlaxt'aamiks - The Nisga'a) ved Nass River og en vulkan og en masse lava. Den havde været i udbrud for 200 år siden, og det er først nu at der begynder at vokse grønt på lavaen igen. Vi så også en bjørn på lavaen. Gustav fik et stykke af lavaen i skoen, og jeg tog 3 stykker lava med hjem. Indianerne bor ikke i tipier mere men i almindelige huse, men de har stadig totempæle. 






I en forladt landsby med gamle, tomme, faldefærdige huse fandt vi denne her bygning - vi troede det var en gammel lade, men ved I hvad det var? En gammel ISHOCKEY-HAL. Der var bare betongulv inden i, og så kunne de hælde vand på gulvet så det frøs om vinteren. Den var helt faldefærdig, og har vist ikke været brugt i mange, mange år. Godt, at William ville kigge lidt nærmere på den.

 Og så var der også et ret flot vandfald. 

søndag den 29. maj 2011

7 bjørne, 10 ørne, 3 spækhuggere, 5 sæler og 1 ulv

Vi har set helt vildt mange dyr nu. Det mest spændende har været bjørnene og spækhuggerne! Sidste gang vi skrev om bjørnene, var billedet ikke et som vi havde taget. Men NU har vi taget nogle super gode billeder, og William har optaget en video af en af bjørnene. De her to billeder har jeg taget med mit nye kamera - er de ikke gode? Den sidste bjørn rejste sig på bagbenene opad et træ, og kløede sig på ryggen :)

Sælerne så vi da vi sejlede, og ulven så vi da vi kørte langs vejen. Og her er den bjørnevideo, som jeg har taget. Bjørnene ser så søde ud, og jeg har helt lyst til at klappe dem, men det er nok ikke så godt. Vi mangler en GRIZZLY bjørn!!


 

Helt fantatisk sejltur

Der var solskin, skyfrit, klart vand, dybe vidder og de smukkeste bjerge! Det var den mest fantastiske 20 timers sejltur fra spidsen af Vancouver Island til Prince Rupert.

Fedt koøje i vores kahyt. Vi kunne se alt muligt. Mor var lidt kedelig på turen - hun ville hellere sidde udenfor og kigge på bjergene end at spille kort med os. 






 
Vi så 3 spækhuggere - lige som dem, der er i Canucks' logo -  men det er sindssygt svært at få billeder af dem, for de er så hurtigt væk igen. Men William fik taget en video af nogle af dem. Det var en mor og hendes baby, fortalte dem på færgen. Vend eventuelt dit hoved for at se den rigtigt. Hvis du ikke kan se hvalerne, så nyd bare bjergene og vandet...

lørdag den 28. maj 2011

Gus' Bar & Grill - og prutter

Jeg vidste ikke, at jeg havde min egen bar og grill her i Port McNeill - tihi...

Det har regnet lidt, så vi har spillet rigtigt meget "røvhul" - det er et kortspil som far har lært os, og vi er rigtigt gode til det. Måske fordi vi også er rigtigt gode til at slå prutter. Så gode, at mor nogle gange er ved at dø af pruttelugt.

fredag den 27. maj 2011

Den nordlige spids

Vi så bjørne i Port McNeill her på den nordlige del af Vancouver Island, og vi fandt en supergod camping plads bagefter med en kanon udsigt og med en golfbane, som farfar sikkert gerne ville med ud på. Jeg spillede lidt golf i dag, og det var ret sjovt. Der er også et stenbrud, hvor vi klatrede. 

I morgen skal vi med færgen fra Port Hardy kl. 18, og vi kommer til Prince Rupert i overmorgen kl. 14. Det bliver spændende at sejle så langt, og vi har en kahyt med vindue ud til havet. Jeg håber, at vi ser spækhuggere, for vi har ikke set flere bjørne - øv :(




onsdag den 25. maj 2011

Bjørne og en ørn i baghaven...

Jeg gik ud for at tisse. Så sagde min far: "Kom her, nu!". Så så jeg 2 bjørne - jeg blev lidt forskrækket. De var cirka 20 meter væk fra os. Og så ville far gå en tur sindssygt tæt på bjørnene. Jeg tror mor var lidt bange... Så var vi kun 7 meter væk fra bjørnene, og Gustav så den enes snude. Der var nogle blade, som rystede, og det var den vej, bjørnene var løbet. Og vi så en bjørne høm-høm lige bag ved Frederik. Det var "American black bears" - jeg tror, det hedder en Amerikansk sortbjørn i Danmark. Den kan veje cirka 150 kilo og kan blive op til 180 cm høj, men så store var de her ikke. Den kan klatre i træer.


Det var lidt vildt at se bjørne så tæt på. Bagefter kiggede vi meget efter bjørnene, men de kom ikke igen. 






På samme sted som vi så bjørnene, var der også en kæmpe stor ørn i træet. Det var en "bald eagle", også kaldet en hvidhovedet havørn, som kan blive op til 1 meter fra hoved til hale. Den kan løfte lige så meget som den selv vejer.  Den har et vingefang på op til 2,5 meter... Det var en vildt spændende dag!



Det var samme sted, hvor vi så, at Hundested Færgen vist var kommet lidt på afveje...



tirsdag den 24. maj 2011

Go Canucks Go

Vi så kampen på Boston Pizza, hvor vi også spiste. Kampen var mellem Canucks og San Jose. Hvis Canucks vandt, så kom de i finalen, så det var ret spændende. Det stod 2-1 til San Jose. Da der var 8 sekunder tilbage af kampen, scorede Canucks til 2-2. Så blev der overtid. I anden overtid, scorede Canucks til 3-2, og så kom de i finalen!!! Vi ved ikke endnu, om de skal spille imod Tampa Bay eller Boston, men hvis det er Boston, så har vi allerede "spist" dem på Boston Pizza... 


Havudsigt og klatring i træer

Vi har været på de fedeste strande, klatret i træerne, spillet hockey på sandet og leget med stenene. Og fundet en masse krabber! Og vi har havudsigt fra Frederik næsten hver dag!




800 år gamle træer og gode, blå is

Vi så nogle træer, som var 76 meter høje, så de var højere end det skæve tårn i Pisa!  Og de var over 800 år gamle, så de var også ældre end Columbus! Det ene var 9 meter i omkreds - man kunne slet ikke se toppen af træet, så højt var det. Prøv lige at se, hvor lille jeg er i forhold til træet.


Vi fik de sejeste blå is, som smagte af tyggegummi!! Vores tunger blev helt blå, og ved I hvad... dagen efter var vores bummelum helt græs-grønt :)




mandag den 23. maj 2011

På størrelse med Jylland

Vancouver Island er på størrelse med Jylland, og i dag tog vi fra Tofino til Campbell River. Vi skulle være stoppet hos Aksel i Ry, men det var nok ikke lige Himmelbjerget vi så til bagbord fra "Frederik", selv om far prøvede at bilde os det ind...

Jeg har snart læst hele den Jumbo-bog, som jeg fik af Toftdahl i gave. Den er super god, og meget sjov at læse i. Der er et lille vindue, der hvor jeg sover, som man kan åbne, men det kan ikke dækkes til, så jeg vågner nogle gange af lyset om morgenen. 

Det var fedt at cykle på min fødselsdag. Vi cyklede både på stranden ud til nogle øer, som man kun kan komme til ved lavvande, og ind til byen Tofino, hvor vi fik en rigtig god hotdog - selv om den var canadisk. De har bare ikke remoulade herovre :( 

Og så har vi spillet "Olsen" med de kort, som jeg fik af min VEN Frederik (og ikke motorhomet Frederik). Jeg banker mor fuldstændigt!!  

 

Billeder fra Vancouver Island

Overfarten (næsten som hjemme i Grønland...):

På tværs over Vancouver Island:
Williams fødselsdag i Tofino med Canucks flag, super-søde blå og grønne Canucks kager og cola til morgenmad, og leje af cykler:


Og selvfølgelig masser af hockey med Williams nye hockey stave, mål og bolde. De gamle mod de unge - og de gamle taber konstant: